Club Danés

Sygesikring - dansk pensionist som bosćtter sig i Spanien

Hvis du er pensionist (med dansk folkepension eller førtidspension) og bliver resident i Spanien, er du ikke dækket af den danske, offentlige sygesikring. Vær opmærksom på at Spanien kan, som vilkår for bosættelse her kræve, at du har en sygeforsikring. Du kan så tegne en privat forsikring eller søge om at blive omfattet af Spaniens offentlige sygesikring ved at dokumentere at du er under dansk offentlig sygesikring. Dertil skal du bruge formular E121.
Retten til denne offentlige sygesikring i Spanien er en “EU-ret” og er betinget af:
• at du modtager social- eller tjenestemandspension fra Danmark
• at du ikke er lønmodtager
• at du ikke er selvstændig erhvervsdrivende
• at du ikke modtager pension fra Spanien
• at du ikke har optjent social forsikring i længere tid i Spanien end i Danmark.

For at gøre brug af denne ret skal du søge Pensionsstyrelsen (tidligere: Sikringsstyrelsen) om en blanket E 121, som altså bekræfter at du er/har været i det danske offentlige sikringssystem. Når du har modtaget den, skal den afleveres til sygesikringen i Spanien. Den giver ret til sygesikringsydelser på lige fod med Spaniens egne borgere.
Din eventuelle ægtefælle og mindreårige børn har også ret til at få udstedt blanket E 121, hvis de er residenter i Spanien og ikke er i beskæftigelse eller modtager pension dér.
Midlertidigt ophold i Danmark
Hvis du er dækket af den offentlige sygesikring i Spanien har du også under ophold i Danmark ret til sygehjælp i det offentlige sygehussystem. (se under Det “blå kort” her på siderne)

Det “blå kort” - det europæiske sygesikringskort.
I Spanien hedder kortet “Tarjeta Sanitaria Europea” - TSE

Den tidligere formular E111 blev i 2004 afløst af dette kort som giver pensionister, studerende, arbejdssøgende og personer på erhvervsmæssigt ophold ret til nødvendige sygehjælpsydelser under midlertidige ophold i en anden medlemsstat.

Med det blå kort stilles de nævnte grupper som landets egne, offentligt sikrede borgere.
Men behovet for behandling skal opstå, mens man er udenfor sit bopælsland, og kortet giver ikke ret til behandling, hvis man rejste med det formål at få behandlingen - med mindre en sådan behandling er blevet forlods godkendt.

Følgende et uddrag af EU bestemmelsen (på engelsk) som er gyldigt i alle EU landene, og som som er gældende for de i Spanien bosiddende pensionister som tager til Danmark med TSE (det spanske kort), f. eks på midlertidig sommer ophold, eller for en i Danmark bosat pensionist på vinterophold i Spanien, med det blå kort:

“Under Article 31 of Regulation (EEC) No 1408/71 of the Council of 14 June 1971 on the application of social security schemes to employed persons and their families moving within the Community, pensioners are entitled to receive necessary healthcare during a temporary stay in another Member State.
The European Health Insurance Card (EHIC) facilitates access to necessary care when the holder falls ill or has an accident in one of the participating countries.”

Læg mærke til at teksten taler om “nødvendig sygehjælp” – det behøver altså ikke at dreje sig om en akut og/eller nødsituation. I Spanien - i vores område - skal man dog henvende sig på Urgencias / Emergencias på lægecentret f.eks i Las Lagunas ( 24 timers service) eller på det nærmeste Læge Center i den tid der er afsat til Urgencias / Emergencias eller direkte på et hospitals Urgencia/Emergencia afdeling – dette ovenstående oplyst af Mijas kommune.

Sundhedsministeriet i Danmark har udsendt en udmærket publikation (på engelsk) “Staying in Denmark” som man med fordel kan bruge i situationen, her står alle de regler som ministeriet står inde for skal følges af sundhedsvæsenet:

http://www.sum.dk/publikationer/skal_du_rejse_juni_2005/danmark(eng).pdf

I nogle andre lande end Danmark kan man komme ud for at selv skulle betale hele regningen hos den behandlende enhed – og man kan så enten søge refusion hos den lokale sygeforsikring/kommune, eller hos sundhedsvæsenet i Spanien.
I den forbindelse bør det nævnes, at Danmark betaler Spanien et fast beløb pr. bosiddende pensionist/år for at have dem i sundhedssystemet dér.

Som resident i Danmark fås kortet hos kommunen.
Som resident i Spanien fås kortet hos INSS/CAISS: www.sum.dk/~/media/Filer%20-%20Publikationer_i_pdf/2005/Danmarkeng.ashx

PrestacionesPension10935/Asistenciasanitaria/DesplazamientosporE11566/index.htm

Landene bestemmer selv gyldighedsperioden, normalt 1 år.

AV rev. nov 09





Club Danés Mijas/Fuengirola | Webmaster: Bent Flindt E-mail: bentflindt3 (snabel-a) gmail.com