|
|
Weekendtur til Antequera, 25.-26. februar.
Traditionen tro (nu tredje år i træk) drog vi af sted til Antequera i slutningen af februar. De fleste af deltagerne mødtes i Benalmadena for at besøge sommerfugleparken, som mange af os ikke havde besøgt før. Det var en utrolig oplevelse; specielt det bræt hvor pupperne blev hængt op og man kun se sommerfuglene udklækkes og forsigtigt afprøve vingerne, var et besøg værd i sig selv; det var anskuelighedsundervisning på højeste plan.
Herefter vendte vi næsen mod Antequera og hotel Los Dólmenes. Det er utroligt hvad Helle kan arrangere for € 60, ikke blot entré til sommerfuglene, men overnatning og to frokoster, middag og morgenmad med vin, ja, man må undre sig over at det kan lade sig gøre. – og så skal der naturligvis også spilles bridge! Og det gjorde vi – hele to runder - for til sidst at finde frem til de endelige placeringer.
Som noget nyt sponsoreredes vin præmierne i år af Nordea. En stor tak skal lyde til Jesper Hertz for hans positive indstilling til klubben.
|
|

|