I Club Danés’ Charity-afdeling arbejder vi med projektet “Mad til de nødlidende i Mijas & Malaga”. Vi støtter organisationen Angeles Malagueñas de la Noche i Malaga. Hver måned mødes vi og smører 400 madpakker, som doneres til borgere i hhv. Mijas og Malaga, som har svært ved at få penge til at slå til hver måned. Vi mødes den 2. onsdag i måneden kl. 11.00 og smører madpakkerne, samt pakker en lille pose med lidt andet godt. Inden madpakkerne leveres til Angeles Malagueñas de la Noche, hygger vi os gerne med en selvbetalt frokost.
Finansieringen af madpakker er udelukkende baseret på donationer fra private personer og virksomheder. Vi modtager gerne donationer til projektet. Det er mulighed at donere via denne knap 👇
Doner 50€Eller ved Bankoverførsel:
Der indbetales direkte til vores bank Cajamar:
IBAN: ES94 3058 0860 7227 2000 9059 – SWIFT: CCRIES2A
Husk at oplyse dit navn ved direkte overførsel, samt koden MAD.
Du kan finde gruppen “Mad til de nødlidende” på Facebook, hvor du kan følge med i vores aktiviteter.
Har du lyst til at være med, kan du kontakte vores organisator Jens Gylling.
Tlf. +34 686 582 300 Mail: solgylling@yahoo.dk
Historien
Angeles Malagueños de la Noche er stiftet af en tidligere politibetjent i Malaga, Antonio Melendez.
Antonio havde gennem sit liv indenfor politiet set mange ting i det daglige liv på gader og stræder. Da han blev pensioneret, besluttede han sig for at hjælpe de mange mennesker, der på en eller anden måde, var blevet sat udenfor det sociale liv i samfundet og levede på gaden eller i meget små kår.
Han stiftede derfor Angeles Malagueños de la Noche, som er en organisation uden PESONLIG ØKONOMISK VINDING, der indsamler midler og mad til dem der trænger i Malaga provinsen.
I 2007 tog Antonio kontakt med det for danskere kendte rejsebureau Ruta Solar, for at starte et samarbejde blandt danskere til hjælp for de nødlidende i Malaga.
Ejerne Tove og Jorge Pujol var straks med på ideen, og det blev starten på det arbejde med forberedelse af poser med mad til de nødlidende i Malaga, som vi i dag laver i Det Danske Hus.
Tove tog kontakt med en del familier på kysten, og det endte op med, at man organiserede pakning af madpakker i flere hjem. Det blev ligeledes besluttet, at det skulle være den anden onsdag i hver måned, og der blev udsted et koncept over hvad hver madpakke skulle indeholde.
Madpakkerne skulle jo bringes til Malaga, og man blev enige med Margrethe kirken om, at alle som lavede madpakker kunne levere dem til kirken, hvorfra der ville blive organiseret transport til Malaga.
Dette fungerede perfekt i mange år, men flere syntes, at det skulle organiseres på en mere effektiv måde, og de som deltog, ville gerne være med til et mere socialt samvær omkring arbejdet. Der var ligeledes problemer i sommermånederne med opbevaring af madpakkerne grundet de høje temperaturer.
I mellemtiden var vores alle kære Tove gået bort, og Klaudine der havde været med fra starten, tog roret over den lille organisation af de, der lavede madpakker.
Den 18. december 2015 tog Klaudine kontakt til den danske klub Club Danes, for at gøre et forsøg på at organisere hele projektet på en mere rationel måde.
Man enedes hurtigt om, at det kunne sagtens lade sig gøre, idet man her både havde lokale, hvor man kunne samles på en mere social vis, og ligeledes få madpakkerne lagt på køl inden afgang til Malaga. Dette startede den 13. januar 2016, og har kørt på skinner lige siden.
Ændringer er der dog sket hen ad vejen, idet man tidligere ikke kunne aflevere madpakkerne i Malaga før efter kl. 16.00. Det var dengang, man udleverede mad fra en skurvogn og et halvtag tæt ved floden Guadalmina.
I mellemtiden har organisationen, Angeles Malageña de la Noche, forbedret sig, idet man efter modtagelsen af en arv fra Cordoba, blev i stand til at indrette en restaurant tæt ved det gamle udleveringssted, og oven i købet blev i stand til at lave varmt mad til de nødlidende, så de var i stand til at indtage et måltid under bedre forhold, fri for stærk sol, regn, blæst og kulde.
Angeles Malageños de la Noche bespiser dagligt ca. 350-400 personer til morgenmad og nogenlunde det samme til varmt mad om eftermiddagen. Der er ca. 80 ulønnede personer tilknyttet organisationen og tre lønnede i administrationen. Man starter madlavningen kl.06.30, og kl. 16.00 er alt rengjort og dørene lukkes.
I Malaga provinsen er der ca. 1.600.000 indbyggere, hvoraf ca. 600.000 er bosat i Malaga. I hele provinsen er der mellem 50.000 til 55.000 personer, der ikke har ressourcer til at række måneden ud, så nu kan vi jo spekulere på, hvad hjælper det, de 150 poser vi leverer hver måned som morgenmad! Jo, det gør det, for der er mange andre organisationer, der gør det samme, og derved går det hele op i en større enhed, så vores lille tilskud er et skattet bidrag og en del af hele hjælpeorganisationen.
Det er vores håb, med denne lille oversigt, at vække interessen for vores arbejde, og at vi i fremtiden modtager flere donationer, så vi er i stand til at yde en større hjælp, hvilket er hårdt tiltrængt.
Donationer kan afleveres i Det Danske Hus, eller restauranten.
Har man brug for flere oplysninger, er man altid velkommen til at kontakte Jens Gylling, organisator – tlf. +34 686 582 300 eller mail: solgylling@yahoo.dk
Eller vores kontor tlf. +34 635 292 602 eller mail: mail@clubdanes.dk